Jobcenter Hørsholm
–Borgmester legede virksomhedskonsulent
Jobcenter Hørsholm valgte at bruge kampagnebussen lørdag den 2. april kl. 10-14 på torvet mellem Hørsholm Midtpunkt og Hovedgaden. Tidspunktet gjorde, at der var et mylder af folk på lørdagsindkøb, og vi kom på den måde i kontakt med rigtig mange mennesker.Astronauten påkaldte sig primært børnenes opmærksomhed, og igennem dem fik vi også kontakt til forældrene, der i højere grad var målgruppen for astronaut-eventen.
Vi havde også inviteret borgmester og viceborgmester, som havde fået til opgave at besøge detailhandelen med henblik på at skaffe voksenlærlingepladser, og så kunne de jo også få afprøvet deres egne evner sm virksomhedskonsulenter :) Borgmester og viceborgmester lovede desuden, at de ville følge op på eventen ved at besøge den lokale detailhandel i Hørsholm Midtpunkt og Hovedgaden på et tidspunkt, der for de handlende er mere belejligt end en travl lørdag.
Under den afsluttende evaluering af eventen snakkede vi om, hvor mange borgere, som kom til kampagnebussen og spurgte efter uddybende materiale (flyers og uddannelsesmuligheder). Vi kunne også se, at der var blevet fyldt pænt i kassen med spørgeskemaer.Vi var glade for at være med til at synliggøre Jobcenter Hørsholm og de muligheder, vi kan tilbyde borgere og virksomheder. Det var en sjov dag






Tilbage til listen |