| |
Hvad kan jeg bruge voksenlærlingeordningen til?
Du kan bruge ordningen til at få papirer på dine kvalifikationer, ved at uddanne dig, mens du er i arbejde. Med en faglært uddannelse står du stærkere på arbejdsmarkedet, ligesom du får flere og bedre jobmuligheder.
Ikke-faglærte rammes ofte hårdest, når ledigheden stiger. Derfor er uddannelse den bedste investering, du kan gøre for at stå stærkere på fremtidens arbejdsmarked.
Der gives tilskud til voksenlærlinge inden for områder med gode jobmuligheder. Hvis virksomheden ikke kan få voksenlærlingetilskud, kan den i stedet søge bonuspræmie på op til 70.000 kr. pr. oprettet læreplads.
|
Hvilke betingelser skal jeg opfylde?
|
| • |
Du skal være fyldt 25 år
|
| • |
Du skal være ikke-faglært, eller
|
| • |
Du har en forældet uddannelse (ej brugt i 5 år), eller
|
| • |
Du har været ledig i mindst 6 mdr. for personer under 30 år og 9 mdr. for personer over 30 år.
|
|
Hvad får jeg i løn?
Som voksenlærling får du udbetalt en overenskomstmæssig løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikke-faglært lønmodtager er berettiget til inden for det pågældende område. På ikke-overenskomstdækkede områder skal lønnen mindst svare til, hvad der er gældende inden for beslægtede overenskomstområder.
|
Hvad hvis jeg allerede har erfaring inden for det område, jeg uddanner mig i?
Hvis du allerede har erfaring inden for det område, du uddanner i – du har måske arbejdet som ikke-faglært murersvend – kan du få godskrevet relevant joberfaring og dermed gennemføre
uddannelsen på kortere tid.
|
Hvordan foregår skoleperioderne?
Som alle andre lærlinge har en voksenlærling forskellige skoleperioder i sin uddannelse. Skoleperioderne er forskellige alt efter uddannelse. Der er erhvervsskoler i hele Østdanmark, så chancen for, at der ligger én tæt på din bopæl, er stor. Se listen over uddannelsessteder.
|
Inden for hvilke uddannelser/brancher kan en virksomhed få tilskud til min løn?
Virksomheder kan få tilskud til voksenlærlinge inden for fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder og på områder med mangel på arbejdskraft. Hvert halve år udarbejder Beskæftigelsesregionen en liste med de uddannelser/brancher, som er berettiget til tilskud.
Det er vurderingerne i beskæftigelsesregionernes arbejdsmarkedsbalance, der afgør, om et fag er på listen.
Se listen her.
|
Hvor meget får virksomheden i tilskud til min løn?
Hvis uddannelsen er på voksenlærlingelisten og betingelserne er opfyldt gives tilskud til voksenlærlingens løn på 30 kr. i timen i op til to år efter uddannelsesaftalens start. 25-29 årige der kommer fra ledighed, kan få tilskud i op til fire år.
|
Jeg er ledig og uden kompetencegivende uddannelse. Hvad gør jeg?
Du kan vælge mellem en række faglige uddannelser. Hvis du har relevant erfaring fra tidligere job, kan du gennemføre uddannelsen på kortere tid. Når du har valgt, hvilken uddannelse du vil tage, skal du finde en praktikplads.
|
Jeg er ledig og har en uddannelse. Hvad gør jeg?
Hvis du har været ledig i en længere sammenhængende periode (seks måneder, hvis du er under 30 år / ni måneder, hvis du er over 30 år), eller hvis du ikke har brugt din uddannelse i de seneste fem år, kan du gå i voksenlære med løntilskyd og tage en faglært uddannelse. Når du har valgt en uddannelse, skal du finde en praktikplads.
|
Jeg er i job og har ingen kompetencegivende uddannelse. Hvad gør jeg?
Hvis du er ansat i en virksomhed, der bruger (eller får brug for) faglært arbejdskraft, kan du med fordel prøve at blive voksenlærling med løntilskud i virksomheden og dermed undgå at skulle finde en ny praktikplads.
|
Jeg er i job, men bruger ikke min uddannelse. Hvad gør jeg?
Du kan blive voksenlærling med løntilskud, hvis du ikke har brugt din uddannelse de seneste fem år. Du kan prøve at blive voksenlærling på din nuværende arbejdsplads
|