Helle vil lære tingene i praksis

Helle Mortensen, 28 år. I voksenlære som marketing-assistent hos
Motorola i Glostrup


Som mange andre blev Helle skoletræt og stoppede på CBS. For meget teori og for lidt praktik. Efter at have gået ledig et stykke tid talte hun med en studievejleder, der anbefalede voksenlærlingeordningen. Som voksenlærling ville hun få afprøvet sine evner og lære et konkret fag.

 

”Hos Motorola kunne jeg lave noget i praksis og derefter kombinere det med noget relevant teori på skolen. At få en uddannelse, der tager afsæt i den virkelige verden, er den bedste motivation. Man lærer meget bedre, når man selv prøver tingene af i praksis”, siger Helle.

 

”For mig handler det også om at få ansvar. Hos Motorola oplæres vi i forskellige afdelinger. Det betyder, at jeg opsamler stor viden og konkret erfaring – det er ikke kun noget med at hente kaffe til chefen”.

 

Helle afslutter med et godt råd: ”Inden du hopper ud som voksenlærling, skal du gennemtænke hvilket fag, der matcher dine interesser. Det er hårdt arbejde, og du skal være indstillet på det. Men når oplæringen er slut, så står du med en rigtig uddannelse. Hvad mere kan man ønske sig”.

 

 

   

Morten Sørensen

HR-konsulent med elevansvar, Motorola

 

Det betaler sig at udvise ansvar …

 

Læs mere...

 

 

 

 

 
Voksenlærlingekampagnen er iværksat og finansieret af Beskæftigelsesregionerne Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland
 
Aktør indgang Tilbage til forsiden