|
|
|
|
| |
Jobrotation
Med jobrotationsordningen kan virksomheden sende medarbejdere på efteruddannelse, mens vikarer gør arbejdet. Jobcentret skræddersyr forløbet og hjælper med det administrative, praktiske og økonomiske. Jobcentret kan blandt andet hjælpe med at finde uddannelsessted, sørge for at finde og oplære vikarerne og hjælpe med at søge kursusmidler.
Jobrotation er rettet mod personer, der højst besidder en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der i niveau og varighed svarer til en erhvervsuddannelse. Der kan dog søges særligt puljetilskud, hvis en person har en længere uddannelse, som ikke er blevet brugt i fem år.
Virksomheden betaler normal løn til medarbejdere på efteruddannelse, men kan få tilskud til løn og uddannelsesudgifter. Se økonomi og betingelser nedenfor. |
|
| |
Fordele |
 |
Virksomheden får et kompetenceløft uden de store omkostninger.
|
 |
Virksomheden undgår at komme bagud med arbejdet, når medarbejdere skal efteruddannes.
|
 |
Mulighed for at undgå afskedigelser, hvis medarbejderne kan udfylde andre jobfunktioner efter kurset.
|
 |
Mulighed for at vurdere den ledige, der ansættes som vikar, som potentiel fremtidig medarbejder.
|
 |
Uddannelse af medarbejdere sikrer et højt fagligt niveau på arbejdsmarkedet.
|
|
|
| |
Økonomi og betingelser
Der findes forskellige muligheder for at søge tilskud til efteruddannelse af medarbejdere via jobrotationsordningen.
De to grundmodeller er jobrotationsydelse og jobrotation med løntilskud.
Jobrotation kan vare i op til et år, hvis der er en vikar ansat i mindst det antal timer, som medarbejderen er væk (min. 10 timer om ugen).
Jobrotationsydelse
Virksomheden kan søge jobrotationsydelse, når den ansætter
en ledig vikar mindst 10 timer om ugen. Ydelsen udbetales
af jobcentret og kan anvendes til at dække vikarens løn og
medarbejderens efteruddannelsesudgifter. Virksomheden kan få jobrotationsydelse,
når den ikke samtidig modtager VEU-godtgørelse, SVU eller
løntilskud.
Betingelser
· Medarbejderne modtager sædvanlig løn under
uddannelsen.
· Vikaren ansættes på almindelige vilkår til
overenskomstmæssig løn.
· Vikaren har været ledig i en vis periode forud for
ansættelsen.
· Virksomheden betaler selv for medarbejderens evt.
kursusudgift.
· Virksomheden skal ansøge jobcentret om jobrotationsydelsen.
Jobrotationsydelsen er forbeholdt medarbejdere, der har en
uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Hvis
medarbejderen har en videregående uddannelse, kan der
søges midler fra en særlig pulje. Hør i jobcentret.
Tilskudssatsen
Jobrotationsydelsen er på 170,36 kr. pr. time (januar 2012).
Beløbet udbetales for det antal timer, medarbejderne er på
uddannelse. Jobcentret kan vejlede nærmere.
Hent blanket til
ansøgning om jobrotationsydelse her.
Jobrotation med løntilskud
Virksomheden kan også sende medarbejdere på efteruddannelse
og ansætte en eller flere ledige med løntilskud som
vikarer. Samtidig kan virksomheden søge VEU-godtgørelse
eller SVU til de medarbejdere, der er på efteruddannelse.
Betingelser
· Medarbejderne modtager sædvanlig løn under
uddannelsen.
· De almindelige regler for løntilskud til ledige gælder.
· Virksomheden betaler en evt. kursusudgift for
medarbejderne.
· Virksomheden skal ansøge jobcentret om løntilskud.
· Virksomheden skal ansøge uddannelsesinstitutionen om VEU-godtgørelse og/eller SVU.
Tilskudssatserne
Løntilskuddet er på 70,54 kr. pr. time (januar 2012).
Jobcentret kan vejlede nærmere.
Hent blanket til
ansøgning om løntilskud her.
Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU) er godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
VEU-godtgørelse kan bruges til uddannelser på niveau
med erhvervsuddannelser. Satsen er på 630,40 kr. pr. dag.
Hent blanket til ansøgning om veu-godtgørelse her
VEU-centret kan vejlede nærmere.
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) kan bruges til uddannelser
på folkeskoleniveau, gymnasiale uddannelser og uddannelser over erhvervsuddannelsesniveau. Satsen er på 630,40 kr. pr. dag.
Hent blanket til ansøgning om SVU her |
|
| |
Eksempel
Hos den lille virksomhed AG-skilte i Odense var der ind imellem fejl i fakturaerne, hvilket resulterede i mistede kunder eller tabt fortjeneste. Fordi det var en mindre virksomhed, var det receptionistens ansvar at stå for regnskabet. Receptionisten var en dygtig kvinde, der kommunikerede godt med kunderne, men hun havde ikke de fornødne it-færdigheder, der var nødvendige for en effektiv styring af regnskabet.
Virksomhedens ejer og daglige leder besluttede sammen med receptionisten at sende hende på et it-kursus i bogføring, så der kunne komme struktur på regnskabet. Men det var svært at finde en receptionist, der kunne tage over, når hun var på kursus. Receptionistens mange opgaver kunne umuligt dækkes af de andre medarbejdere, og lønudgiften til en vikar syntes meget stor for virksomheden. Derfor tog virksomheden kontakt til jobcentret for at høre om muligheden for jobrotation.
Jobcentret fandt hurtigt en relevant kandidat til vikarjobbet og efter en samtale med virksomhedens ejer, ansatte de en vikar, mens receptionisten var på kursus. Vikaren fandt sig hurtigt godt til rette i virksomheden og med sin baggrund som servicemanager i en større restaurant kom han med nye ideer til, hvordan virksomheden kunne organisere arbejdet bedre, så der ville blive bedre tid til både regnskab og reception. Da receptionisten vendte tilbage, besluttede virksomheden derfor at beholde vikaren på deltid, så der kom mere luft til den gode service i receptionen, når der skulle ordnes regnskab.
|
| |
|
Uddannelsesrådgivning
Jobcentret informerer om relevante kursus- og uddannelsesmuligheder og kan etablere kontakt til uddannelsessteder.
Jobcentret vejleder også om den relevante lovgivning og mulighederne for godtgørelse.
Læs mere om uddannelsesmuligheder og om økonomien bag på Uddannelsesguiden
|
| |
|
Kom videre
Kontakt jobcentret og hør mere om
jobrotation og uddannelsesmuligheder. Hent blanket til ansøgning om jobrotationsydelse
|
| |
| |
| |
|
|
|
 |
| |
Kampagne i Beskæftigelsesregion Syddanmark
I foråret 2012 afvikler Beskæftigelsesregion Syddanmark en virksomhedskampagne med fokus på voksenlærlingeordningen, jobrotation, virksomhedspraktik og løntilskud som redskaber til at få flere langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet.
Kampagnen er målrettet private virksomheder i regionen og består primært af virksomhedsbesøg.
Hent kampagnefolderen her |
| |
| |
Hent ansøgningsblanketter
|
|
| |
Mulighed for mentorstøtte og mentoruddannelse
Hvis en ny medarbejder / praktikant har særlige behov, kan jobcentret tilbyde støtte (frikøb af timer) til en mentor, der sørger for introduktion / oplæring og evt. hjælper med at overvinde andre barrierer i forhold til arbejdet. Mentoren kan enten være en erfaren intern medarbejder eller en ekstern konsulent.
Hvis mentor er en intern medarbejder, kan der ud over lønomkostninger bevilges tilskud til mentoruddannelse.
|
|
| |
| |
Ordinære job
Brug altid jobcentret som rekrutteringskanal, når virksomheden har brug for nye medarbejdere til ordinære job.
Læs mere på www.jobnet.dk

|
|
|