Løntilskud

 

Med løntilskudsordningen kan virksomheden ansætte en ny medarbejder med reduceret lønudgift for en periode. Det giver god tid til at oplære den nye medarbejder og få et solidt indtryk af faglige kompetencer. Det er målet, at medarbejderen efter løntilskudsperioden bliver ansat på ordinære vilkår eller som eksempelvis voksenlærling.

 

Løntilskud kan bruges til alle, der har været ledige i mindst 6 måneder. Der gælder særlige regler for nyuddannede, handicappede og ledige over 55 år.

 

 

Fordele

 

Giver virksomheden mulighed for at danne sig et solidt indtryk af en ny medarbejder – både fagligt og socialt. For jobsøgere giver ordningen mulighed for at genopfriske faglige kvalifikationer eller anvende nyerhvervede kompetencer.

 

 

Løntilskudsforløbet planlægges i tæt samarbejde med virksomheden og den ledige. Jobcentret yder støtte og vejledning og følger løbende op på løntilskudsjobbet.

 

 

Økonomi og varighed

 

Varighed: Typisk 3-6 mdr.

 

 

Virksomheden får et tilskud pr. time: 70,54 kr. (pr. 1.1.2012).

 

 

Personen skal være omfattet af jobcentrets målgruppe for indsatsen.

 

 

Tilskuddet kan over en periode på et år ikke overstige 50% af de samlede lønomkostninger.

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår skal følge den almindelige overenskomst på området.

 

 

Eksempel

 

En 34-årig ufaglært kvinde har flere længere ledighedsperioder bag sig. Hun interesserer sig meget for blomster, dekorationer og handel. Jobcentret finder en ledig stilling i en blomsterforretning. Stillingen kræver imidlertid en del oplæring og fagkundskab. Der oprettes derfor løntilskud i oplæringsperioden. Efter fire måneder ansættes kvinden i (voksen)lære som blomsterdekoratør.

 

 

Kom videre


Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for ansættelse med løntilskud. Find dit lokale jobcenter her.

 

   
a
 

Kampagne i Beskæftigelsesregion Syddanmark

I foråret 2012 afvikler Beskæftigelsesregion Syddanmark en virksomhedskampagne med fokus på voksenlærlingeordningen, jobrotation, virksomhedspraktik og løntilskud som redskaber til at få flere langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Kampagnen er målrettet private virksomheder i regionen og består primært af virksomhedsbesøg.

Hent kampagnefolderen her

 
 

Hent ansøgningsblanket

a

 

Hent blanket til ansøgning om løntilskud her

 

 

Mulighed for mentorstøtte og mentoruddannelse

 

Hvis en ny medarbejder / praktikant har særlige behov, kan jobcentret tilbyde støtte (frikøb af timer) til en mentor, der sørger for introduktion / oplæring og evt. hjælper med at overvinde andre barrierer i forhold til arbejdet. Mentoren kan enten være en erfaren intern medarbejder eller en ekstern konsulent.

 

Hvis mentor er en intern medarbejder, kan der ud over lønomkostninger bevilges tilskud til mentoruddannelse.

 

 

a

 

Hent blanket til ansøgning om mentorstøtte her

 

asd Hent blanket til ansøgning om mentoruddannelse her
 
 

Ordinære job

 

Brug altid jobcentret som rekrutteringskanal, når virksomheden har brug for nye medarbejdere til ordinære job.

 

Læs mere på www.jobnet.dk

 

a

 

 

 

 

 
Voksenlærlingekampagnen er iværksat og finansieret af Beskæftigelsesregionerne Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland
 
Aktør indgang Tilbage til forsiden