Økonomi og tilskud

 

Der gives tilskud til voksenlærlingens løn på 30 kr. i timen i op til to år efter uddannelsesaftalens start (25-29-årige der kommer fra ledighed, kan få tilskud i op til fire år). Tilskuddet forudsætter, at uddannelsen er på beskæftigelsesregionens voksenlærlingeliste.

 

Der kan stadig indgås voksenlærlingeaftaler inden for brancher og fag, der ikke står på voksenlærlingelisten. Det foregår uden voksenlærlingetilskuddet, men i stedet har virksomheden mulighed for at søge bonuspræmien på op til 70.000 kr. pr. oprettet lærlingeplads.

Læs mere om bonuspræmieringsordningen her

 

Voksenlærlingen får som minimum mindstelønnen for ikke-faglærte i branchen under hele uddannelsen

 

Voksenlærlingen skal også have løn fra virksomheden i skoleperioder, men her ydes der tilskud til lønnen. Der ydes refusion for lærlingens skoleperioder på maks. 4.290 kr. pr. uge. Søg på www.aer.dk

 

Ansøgningen om tilskud skal indsendes senest 1 måned efter, at uddannelsesaftalen er påbegyndt.

 

Hvis ansøgningen indsendes på et senere tidspunkt, vil tilskud være betinget af, at uddannelsen var berettiget til tilskud på det tidspunkt, uddannelsesaftalen blev indgået.

 

I de tilfælde, hvor uddannelsen var tilskudsberettiget på det tidspunkt, hvor uddannelsesaftalen blev indgået, kan tilskuddet imidlertid kun ydes fra det tidspunkt, ansøgningen modtages i jobcentret. Det vil sige, at tilskuddet reduceres i forhold til antallet af timer fra uddannelsesaftalens påbegyndelse til datoen for ansøgningens modtagelse i jobcentret.

 

Der gælder særlige regler for landbrug, skovbrug og fiskeri

 

Der gælder særlige regler for SOSU-området

   

Tilskuds-

og refusionsordninger

 

I kan ringe til Undervisningsministeriets hotline på telefon 35 87 88 01, hvis I har spørgsmål til præmie- og bonusordningen eller andet om ansættelse af elever. I kan desuden finde mere information om denne ordning og om andre tilskuds- og refusionsordninger for elever på www.aer.dk.

 
 

Få overblikket …

 

… over præmier og bonus til arbejdsgivere, lønrefusion og tilskud og hent relevante blanketter her.

 
 

Beregn økonomien i en voksenlærlingeaftale

 

3F har udarbejdet et regneark, som kan bruges til at udarbejde et overslag over en virksomheds samlede økonomi i forbindelse med at ansætte en eller flere voksenlærlinge.

 

Download: Højreklik på linket og vælg 'Gem destination som...'

 

Download regneark

Download regneark

 

 

 

 

 
Voksenlærlingekampagnen er iværksat og finansieret af Beskæftigelsesregionerne Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland
 
Aktør indgang Tilbage til forsiden